Søde marengskys med lakrids (opskrift)

Ingen er vel i tvivl om, at jeg har et forhold til lakridspulver, og i dag skal I få opskriften på mine marengskys med lakrids, som jeg brugte til den søde jordbæris forleden dag.

Når der skal serveres jordbæris, synes jeg godt det søde kan tåle lidt bitter kant, og det valgte jeg altså at servere i form af marengskys med lakrids. De smager fremragende bare som slik og dåsens indhold forsvandt da også relativt hurtigt. Må lige lave en portion mere 🙂

marengs 1

Opskrift på marengskys med lakrids

Ret Dessert
Antal 1 bageplade

Ingredienser
  

  • 3 stk æggehvide
  • 150 gram økologisk rørsukker
  • 1 tsk eddike
  • 1,5 tsk lakridspulver

Sådan gør du
 

  • I enrøremaskine piskes æggehviderne stive
  • Tilsæt halvdelen af dit sukker og pisk til sukkerkornene er opløst
  • Tilsæt resten af sukkeret med lakridspulver og eddike og pisk igen til sukkerkornene er opløst
  • Når du har en helt fast skum, som ikke falder ud af skålen, når du vender den på hovedet er din marengs klar til bagning
  • På en bageplade med bagepapir sætter du kyssene. Dette gøres nemmest ved at føre marengs i en sprøjtepose, men med god vilje kan du også bruge en ske
  • Bag kyssene midt i ovnen ved 180 grader Endvidere sætter jeg lige en grydeske i lågen, så ovnen ikke lukkes helt. Bagetiden varierer alt efter størrelsen, så hold godt øje med dem og regn med 15-30 minutter.
Keyword lakrids marengs, marengskys med lakrids, opskrift marengs, opskrift marengskys

Jeg håber, du får glæde af opskriften, som kan give dig lækre hapsere eller tilbehør til alle mulige desserter

Indlæg oprettet 284

7 tanker om “Søde marengskys med lakrids (opskrift)

  1. Uh de ser godt nok lækre ud. Det lyder rigtig godt med lidt, der kan være modvægt til det søde. De virker jo lige til at gå til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen