I rækken af hurtige og nemme fristelser kommer endnu et velsmagende indlæg til alle jer travle kvinder, som vil nå det hele på den halve tid. I dag skal I præsenteres for endnu en hjemmelavet succes, som tager 5-10 minutter at lave og er et hit at have i skabet. Karamelliseret mandelbrud, nammenam.
Jeg elsker mandler og jeg elsker karamel, så egentlig er der vel ikke noget skidt ved mandelbruddet her. Jeg viste jer en hurtig, men nem isdessert forleden og spurgte også, hvordan du prioriterer for at komme omkring både det at have gæster og at servere noget, som forkæler dine gæster. Sådan et glas her tager højst 10 minutter at lave og kan i reglen sættes på bordet blot til at nippe fra, men du kan også pynte isen med det.
Karameliseret mandelbrud
Ingredienser
- 70 gram mandler
- 70 gram økologisk rørsukker
- 10 gram lys sirup
- 20 gram smør
Sådan gør du
- Hak mandlerne groft
- Varm en sauterpande op til mellem varm og smelt sukker, lys sirup og smør under jævnlig omrøring, så det ikke brænder på
- Bring karamelmassen til kogepunktet, og hæld så mandlerne heri
- Vend mandlerne grundigt rundt i karamelmassen og bliv ved i ca. om 2-5 minutter. Hold øje med at massen ikke brænder på og tag det af varmen, når det lige præcis begynder at dufte brændt
- Hæld det hele over på et stykke bagepapir og lad det køle af
- Når det er afkølet hakkes brudt ud med en stor kniv
Når mandelbruddet er afkølet og størknet, hakkes det groft til både større og helt knuste stykker og hældes på et glas, lige klar til at gå om bord i. Velbekomme.
Jeg elsker det der med hurtig middag og hurtig dessert, da jeg selv arbejder meget.
Dejlig måde du laver mandlerne på:-)
jeg må gøre kunsten efter.
I aften står den på nem, sund rabarber dessert:
http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/05/lkker-og-nem-rabarbercrumble.html
Den kan også anbefales.
Og så er det foran tv med musik showet.
Nyd weekenden.
Charlotte
Uhhmm, jeg kunne godt lige spise en portion skyr med frisk frugt og disse mandler ovenpå.