Opskrift på hjemmelavede karameller

links

Jeg dvæler lidt ved nogle gamle traditioner, som jeg har taget med mig fra mit barndomshjem. En af dem hænger på væggen, mens den anden ligger godt i maven. I skal selvfølgelig have min mors opskrift på hjemmelavede karameller.

I mit barndomshjem var der mange juletraditioner, og flere af dem har jeg da også taget med mig i mit voksenliv. Der er ingen tvivl om, at min glæde ved julen kommer fra min far, som var som et barn omkring juletid. Min mor var altid flittig i køkkenet – året rundt – og en af de absolut uundvigelige gerninger i julen, var konfekt, karamelkogning og småkagebagning. Med andre ord; jeg har det ikke fra fremmede, at julen skal gennemleves ud i yderlighederne.

Karamellerne er min mor nærmest verdenskendt for, og jeg er ret sikker på, at hun startede en bølge i den lille provinsby, hvor jeg voksede op. I hvert fald lod jeg mig overbevise om selvsamme, for det er da helt sikkert, at min mor var først ude med de søde karamelgodter, blink blink. I skal have lov at forsøge jer selv, for de er slet ikke svære at lave, og de smager ret så fint.

Den rette konsistens

Hvis du har et termometer, så kan du tage udgangspunkt i at koge massen til den er 115-118 grader, hvis du ønsker en lækker og blød karamel, der kan trilles til kugler og holder formen. Ønsker du dine karameller mere hårde i det, så kog op til 120-121 grader.

Opskrift på hjemmelavede karameller

Ret Dessert, slik
Antal 50 stk

Ingredienser
  

  • 25 gram smør
  • 200 gram sukker
  • 2,5 dl piskefløde
  • 2 dl lys sirup
  • 1 tsk vanillesukker

Sådan gør du
 

  • Alle ingredienser hældes i en tykbundet gryde og sættes over blusset. Du skal sætte et par timer af til projektet og blive ved massen, som skal omrøres regelmæssigt. Især når den rammer kogepunktet, er det vigtigt at skrue ned og røre, så det ikke går for stærkt.

Den rette konsistens

  • Hvis du har et termometer, så kan du tage udgangspunkt i at koge massen til den er 115-118 grader, hvis du ønsker en lækker og blød karamel, der kan trilles til kugler og holder formen. Ønsker du dine karameller mere hårde i det, så kog op til 120-121 grader.
  • Hvis du ikke har et termometer, så tag løbende lidt karamelmasse på en ske og lad det køle af for at se, hvordan det tager form. Du kan evt. lægge skeen i fryseren for at speede processen lidt op. Hvis den sætter sig til en fast konsistens, som du kan lide, slukker du for blusset.
  • Jeg plejer at lade massen stå i gryden ca. 5-10 minutter inden jeg hælder det ud på et stykke bagepapir, som jeg har smurt med lidt smagsneutral olie. Hvis du vil have karameller, der ikke flader ud i kanten, så brug en bageform.
  • Når karamellen er kold, skærer du firkanter i den størrelse, som du ønsker.
Keyword hjemmelavede karameller, julekarameller, julens opskrifter, juleslik, karameller til jul, sådan koger du karameller

Til indpakning bruger jeg mellemlægningspapir, fordi jeg godt kan lide, at det ikke er så perfekt, men du kan også købe “rigtigt” karamelpapir i cellofan*, som giver et super fint og prof udseende.

Pak en håndfuld i et glas eller en cellofanpose, og du har den perfekte og mest værdsatte værtindegave. Hvem elsker ikke at få hjemmelavede godte-gaver??

Lur mig om ikke også I andre har en helt bestemt ting, som I forbinder med jul, det vil jeg gerne høre om – det er altid så sjovt at få et kig ind i andres traditioner, som jo ind imellem slet ikke er tidssvarende. Det er jo netop charmen ved traditioner. Vil du fortælle om dine? ♥

Indlæg oprettet 284

5 tanker om “Opskrift på hjemmelavede karameller

  1. Ej Der blev jeg inspireret til vores julekomsammen og med fare for at afsløre mine (manglende) talenter, men mangler der ikke en ingrediensliste?

  2. Hvor fint at få historien om det smukke ophæng. Jeg beundrede det tidligere i dag på et af dine billeder, hvor man lige kunne se det. Er meget misundelig. Kh. Mette

  3. Uhmmm ja Dorte, dem husker jeg tydeligt……de var bare såååå gode. Fik også opskriften af din mor :o) Har kun prøvet dem en gang, de blev slet ikke så gode, som i mine minder ;o) De blev ret bløde, men jeg har nok ikke haft tålmodighed til at koge dem længe nok. Det kunne være jeg skulle prøve igen :o) Rigtig glædelig jul til dig og dine kære. Hils endelig resten af familien. Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen