Få styr på dit hjem med gode vaner og sortering

Det er blevet tid til at tage fat på de månedlige udfordringer, hvor vi sammen får styr på vores hjem. Jeg har glædet mig til at komme igang igen og deler her en særdeles brugbar række tips til et mere rydeligt hjem.

Kære venner. Juleferien og tilhørende travlhed er slut, og vi skal igang med månedsudfordringerne igen. Jeg savner dem, og mærker hvordan der hober sig rod op i mit hoved, når jeg ikke har tid til at få styr på mit hjem. Fordi mit hjem også er min arbejdsplads, betyder det at hjemmet er i brug konstant. Når manden og børnene kommer hjem, står der ikke et rent og ryddet hjem, derimod de fleste dage en krigszone som tydeligt bevis på dagens opgaver. Sådan er det jo, og så rydder vi op, men der er visse ting, som jeg glæder mig til at få lidt mere styr på i 2018.

Jeg faldt over en super god video hos en anden youtuber, som jeg deler med dig herunder. Hun har nemlig fat i den lange ende og hendes tip med for eksempel 20 minutter dagligt eller en drop zone, kunne jeg godt lære af.

Januars udfordring bliver en gentagelse. Jeg fik aldrig brugt tiden på kreasagerne dengang i oktober, så med et klik til dette indlæg, kan du læse med og hoppe med på vognen. I næste måned kommer jeg vanen tro med en update på, hvordan det er gået for mig med min forhåbentlig nye kreaorden, og jeg håber selvfølgelig, at du vil være med.

Starter du først nu med Få styr på dit hjem-udfordringerne, så start med denne udfordring: Få styr på garderoben 

Rigtig god søndag til dig derude – du gætter aldrig, hvad jeg skal lave i dag? Jep, den er god nok – jeg skal rydde op og gøre rent. Kram fra Dorte ♥

Indlæg oprettet 284

2 tanker om “Få styr på dit hjem med gode vaner og sortering

  1. Jeg er med på at få styr på kreatingene. Var lige inde og tjekke din post fra oktober sidste år. I’m in… Min symaskine står dog fremme, fordi jeg ikke har noget skab, den kan stå i (har kommoder og lave skabe i køkkenet til køkkenudstyr samt rengøringsartikler – bor i en lille lejelejlighed), men den står fint, hvor den er placeret, men alt det andet – jo tak, det kunne godt klare en sortering. 🙂

    1. Hej Karina – FEDT! JEg glæder mig til at høre fra dig i næste måned, hvordan du er lykkes med det så. God arbejdslyst – jeg glæder mig SÅ meget til at komme igang! Kh Dorte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen