Freakcakes med buttercream, oreo og candyfloss

Aj men hør nu, jeg har jo slet ikke vist jer kagerne fra pigernes fødselsdag, og eftersom jeg havde det SÅ sjovt med at lave dem, er det jo simpelthen et must at få vist dem til jer her på bloggen. Her er pigernes Freak Cakes med candyfloss og hele molevitten.

Til pigernes fødselsdag gik jeg all in på cupcakes. De skulle være mere end bare cupcakes med buttercream, så jeg lod mig inspirere af mine fredags freakshakes og lavede freakcakes.

Måske husker du, at jeg sidste år købte denne candyfloss-maskine*, som jeg i øvrigt har anmeldt her, og det var jo oplagt at have nogle små fluffy dimser med i pyntningen, for at skabe højde. Jeg bagte disse vanillecupcakes med hyldeblomst og pyntede dem aftenen før med denne buttercream. Før blev de dog dyppet i smeltet chokolade og dernæst dyppet i tivolikrymmel.

På selve dagen tog jeg dem ud fra køl 1 time får servering for at sikre en buttercream, der var blød nok til at blive pyntet og stukket i.

De er pyntet med tynde oreos, jordbærkrymmel, popcorn, marengskys, blåbær, chokoladesauce, lakridskrymmel og en lille candyfloss.

Det gik over gevind og var mest for sjov, men det var nu egentlig meget passende med en enkelt kage til hver gæst, og for børnenes skyld lod jeg dem hver især pynte deres egen, fordi de jo freakin’ elsker den slags.

Man kan jo lade fantasien råde over de mange muligheder, men hvad ville du mon have valgt at pynte med? Husk at tagge mig, hvis du prøver kræfter med nogle af mine ideer. – jeg elsker at jeres spin på det! Klem fra Dorte ♥

 

Indlæg oprettet 284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen