Vil du være med til at gøre julen super nem i år?

Jeg gætter på, at flere af jer allerede nu tænker på alt det, som skal nås inden jul? Hvad siger du til, at vi i år bare aftaler at gøre det hele så nemt som muligt? Her er mine tips til dig, som er med på den…

Der er 48 dage til jul, hvis du tæller dagen i dag med. Iblandt de 48 dage er der lukkede dage, diverse julefrokoster og arrangementer og for mange endda ekstra meget arbejde. Det betyder, at du lige så godt nu kan gøre op med dig selv hvilke ting, du vil nå, og hvornår du vil gøre de ting. Har du skrabet tid ud i din kalender til de vigtige ting, så vil du nå dem uden stress og du vil samtidig være meget mere skarp på, hvad du kan sige ja eller nej til fra nu og frem mod jul. Og jeg mener faktisk alt skal tages med i overvejelserne her; frisørtiden, julebag, hjemmelavet julepynt, indkøbs-hyggedag eller frie dage uden planer. Læg dem i kalenderen og bloker for andre ting, som kan komme i vejen for det. På den måde kan du også glæde dig til de dage og aktiviteter og rent faktisk give dig i kast med dem uden dårlig samvittighed eller manglende nærvær.

I år har jeg for eksempel besluttet ikke at bruge en masse tid på hjemmelavet og kreativ gaveindpakning, fordi der er andre ting, jeg hellere vil nå. Ligeledes er mine ambitioner i forhold til oppyntning ikke så høje, som tidligere – det må ske, hvis det sker (og det gør det jo nok, når det kommer til stykket). Jeg vil allerede nu sørge for at have ting klar, som jeg forudser vil stresse mig ugen op til jul. Derfor køber jeg med det samme gaveindpakningsting, små værtindegaver og julekort. Jeg ved, jeg får brug for det og jeg ved, at jeg ikke vil lave det selv, bum – kan du mærke freden?

Vil du have flere tips til en stressfri jul, så tjek denne guide ud

Som en lille hjælp har jeg ligeledes lavet et dobbelt opslag i min Bullet Journal, hvor jeg noterer ønsker ned for hele familien. Hver gang nogen nævner noget eller jeg lytter mig til det, noterer jeg det ned, sådan det ikke bliver svært at finde den gode gave.

Måske at du i collagen finder nem julehjælp?

Jeg vil væde med, at du med samme tilgang kan skære unødvendig stress ud af din juletid – så giv dig selv det i gave. Det bliver simpelthen ikke bedre

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Indlæg oprettet 284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen