Der er mange måder at vælge at være fokuseret på, og én ting er sikker og vist: Du skal udvælge et max to temaer, hvis du vil opleve en succesfølelse. Her får du tips og guides indenfor 3 store overskrifter: Ryd op og organiser dit hjem, Få succes med din livsstilsændring og vægttab og Planlæg din hverdag og få overskud
Gennem de senere år har jeg delt mange former for inspiration til dig, som gerne vil have styr på dit hjem, din hverdag eller din livsstil, og derfor tænkte jeg, at det var oplagt at samle trådene i et enkelt indlæg, sådan at du ikke selv skal lege detektiv her på siden.
Få styr på hele dit hjem med disse guides
I 2017 startede jeg et år op med månedsudfordringer primært med fokus på at rydde op i vores hjem. Det endte med at blive en stor mundfuld, så jeg kom ikke igennem alle måneder, MEN det var en kæmpe succes alligevel. Hvorfor? Simpelthen fordi, jeg gjorde det på præcis denne måde – fordi det betød en seriøs tilgang til projektet, fordi det blev gjort overskueligt, og fordi jeg gjorde mig umage.
Ved du hvad? Langt det meste holder stadig – garderoben får en tur cirka hvert halve år, men jeg holder den samme orden stadig. Strukturen i køkkenet er et HIT og holder stadig. Jeg kan derfor kun anbefale dig at gå igang, men følg nu guiden, så du ikke mister modet allerede fra starten.
Du finder det første indlæg, hvor konceptet bag “Få styr på dit hjem” forklares her og hele serien af indlæg og videoer under kategorien “Guide: Får styr på dit hjem”
Få succes med en sundere livsstil
Personligt har det krævet mange forskellige forsøg og tiltag, før jeg fandt min rette “velvære-hylde”, men jeg føler jeg er landet nu. I foråret 2018 tog jeg et alvorligt kig indad, så mine dæmoner i øjnene og satte mine mål. Det handler alt sammen om at finde den RETTE MOTIVATION, så man ikke oplever så meget slinger i valsen, og jeg tror på, at hvis man starter det rigtige sted og virkelig ønsker sig selv det bedste, så kan man også vende skuden.
Vil du også opnå nogle selvkærlige resultater i 2019, så hop med mig på min rejse – jeg er ikke i mål, så mit fokus er der stadig, hvorfor du også kan forvente flere indlæg i rækken om motivation, sundere opskrifter osv.
START HER: Læs dig til den rette motivation til at få en sundere livsstil
Planlæg dig til en flyvende hverdag
Der skal ingen tvivl være om, at min helt store kæphest, det er hverdags-planlægningen. Jeg hader, når jeg selv ryger af sporet, hvilket jeg naturligvis gør fra tid til anden (hey, I’m human). NÅR planlægningen kører, så fylder den ikke ret meget, og det bringer kæmpe tilfredsstillelse overskud i hverdagen. Derfor er det også på agendaen hos os her i det nye år, og jeg tænker, det garanteret også gør sig gældende hos jer andre?
På bloggen har jeg gennem tiden delt mange forskellige metoder som inspiration, og personligt benytter jeg en kombi af de forskellige metoder. Her finder du en liste over relevante og brugbare indlæg og videoer, som du kan se nærmere på, hvis du vil inspireres til at strukturere din hverdag bedre:
- Tilpas din planlægning med en Bullet Journal – se alle guides, videoer og indlæg om Bullet Journal her
- Gør livet med madpakker nemmere med disse hacks
- Se mine tips til at samle forskellige planlægningsværktøjer til en flyvende god hverdagsstruktur
Lad mig endelig høre fra dig, hvis du ønsker nogle bestemte temaer behandlet her på bloggen den kommende tid – det kan være, du virkelig gerne vil se opskrifter, have indblik i min aktuelle planlægningssituation, høre hvor jeg får inputs fra eller noget andet? ♥