Mine hofretter, som gør hverdagsmaden nem og smagfuld

Det er vist lidt af en kæphest for mig, og garanteret også for dig – om ikke andet fordi det er noget, du gerne vil blive bedre til. Det handler om madplanen i dag og jeg deler her mine hofretter, som gør hverdagens måltider nemmere at eksekvere på og samtidig sikrer os en variation i sunde måltider.

Da jeg delte mine ikke-udfyldte sider til min bullet journal, fik jeg efterfølgende mange spørgsmål til siderne, hvor jeg holder styr på vores hverdagsmad. Ligesom jeg for nylig delte min meal prep, tænker jeg, at nogle af jer sikkert gerne vil se lidt med på sidelinjen, når det handler om at holde styr på hverdagsmaden. Du kan nemlig vinde utrolig meget ved at være lidt struktureret omkring madplanlægning, og hvem vil ikke gerne skabe sig de letkøbte hverdagsrevolutioner?

Med 2 sider i min BuJo har jeg et hjælpsomt overblik: 1 side til “lagerstyring” og 1 side til listen over hofretter. Jeg kalder dem for hofretter, fordi de er dem, jeg gider at lave igen og igen, og også gider spise igen og igen.

Ind imellem tilføjer jeg en ret eller to, fordi man trods alt har brug for variation, men typisk sletter jeg ikke en ret fra listen, før jeg kan mærke, at vi alle herhjemme har brug for at tage en pause fra den.

Foreløbig har jeg listet følgende retter op, og for de flestes vedkommende er de fryser-venlige, hvilket betyder at jeg ind imellem laver en stor portion og fryser ned i portioner svarende til en aften for familien. Det er mega rart at have fryseren fuld af aftensmad, og ved at udfylde side 1 med fryser-lageret i min BuJo, så ved jeg hele tiden nogenlunde, hvad jeg har at lave madplan ud fra = tid sparet = glad hausfrau, som har tid til alt muligt andet!

Her er mine hofretter

  • Boller i karry med et sundere twist
  • Tacos eller tortillas med masser af grønt – jeg laver gerne mine egne tortillas, som jeg kan lave uden brug af hvede
  • Indisk dahl med Naanbrød
  • Sød kartoffel vafler, som smager mega godt både som toast og som salat-underlag
  • Burgers – jeg foretrækker min med en veggiebøf og mange gange udelader jeg brødet, så min tallerken i virkeligheden bare bliver til en salat med brugeringredienser, men det er en fin måde at servere det samme, som alle på hver deres måde kan blive glad for.
  • Fiskefilet eller fiskefrikadeller – børnene elsker pasta med pesto, og jeg selv erstatter pastaen med fintrevet spidskål, som blot vendes i pesto.
  • Jamie Olivers Bolognese, som virkelig er en favorit hos os alle 4 – jeg laver en bønnepasta til eller også spiser jeg blomkålsris til – begge dele er en total i orden løsning, fordi der er SÅ meget god smag i kødsaucen
  • Lasagne
  • Thaistegte ris med masser grøntsager, som jeg i hverdagene laver uden ris og uden quinoa, da jeg undgår tætpakkede kulhydrater fortsat. I stedet fylder jeg godt op med blomkålsris, broccoliris og revet spidskål, som bliver næsten helt nudelagtigt.
  • Rodfrugtsmos med krydret pandestegt kylling og pølser
  • Supper – og her deler vi vandene, fordi nogle synes ikke, det er aftensmad, men med lidt godt tilbehør til, kan alle herhjemme blive mætte på en suppe

Jeg er altid åben overfor nye hofretter, så hvis du har lyst, kan du jo smide en kommentar, hvor du fortæller hvilke velfungerende retter, som I tyr til hos jer. Er den her slags indlæg mon noget, jeg skal lave mere af? ♥

Indlæg oprettet 284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen