Havrestykker med banan og chokolade • Sunde snacks til madpakken

links

Hører du til i kategorien af forældre, som gerne vil give børnene nogle sunde snacks med i madpakken, så skal du altså prøve at lave de her super nemme havrestykker med banan og chokolade i. De er nemlig rustikke, fiberrige og med et tilladt sødligt indspark.

Jeg indrømmer det gerne. Jeg er moren fra klassen, som du hader lidt – jeg prøver at lave spændende madpakker, men jeg gør det, fordi jeg selv hader at åbne en kedelig madpakke, og ikke for at få det til at se overskudsagtigt ud. Og bestemt heller ikke fordi jeg vil give jer andre stress.

I dag deler jeg et tip til en utroligt nem, hjemmelavet godte, som du kan give dit barn med i madpakken, uden at få dårlig samvittighed. Den er nemlig sund og god for dit barn, som får snacket sig til hurtig energi med en let sødlig smag.

Godt at vide om ingredienserne

Før vi går til opskriften, så vil jeg lige fremhæve et par af ingredienserne. Først og fremmest bruger jeg havregryn og boghvedemel, fordi de begge er fiberrige og gode for fordøjelsen. Vælger du at købe glutenfri havregryn, kan de gluten-sensitive være med her også.

Til stegningen skal du bruge meget lidt fedtstof. Du kan sagtens vælge at stege dine havrestykker i smør eller en smagsneutral olie, hvis du foretrækker det. Jeg anvender kokosolie til stegningen, dels fordi kokosolien indeholder nogle gode antioxidanter og mineraler. Uanset hvad du vælger skal du begrænse det til et minimum, da det kun lige præcis er for at stykkerne slipper panden undervejs.

Mørk chokolade siges at være kolesterolsænkende og blodfortyndende. Hvilke mængder der skal til for at det gør sig gældende, det ved jeg ikke, men jeg er da i hvert fald sikker på at de små stykker i opskriften her gør dig glad.

OBS: Snyd ikke dig selv for en tur forbi webshoppens tilbehør til velfungerende madpakker her*

Havrestykker med chunks af banan og mørk chokolade

Ret madpakker, Morgenmad, snacks
Antal 8 stk

Ingredienser
  

  • 2,5 dl havregryn
  • 3 stk æg
  • 1/2 dl boghvedemel
  • 1/2 dl mælk
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1/2 banan
  • lidt mørk chokolade
  • lidt kokosolie til stegning

Sådan gør du
 

  • Pisk æg og mælk sammen og rør næsten alle havregrynene i sammen med akaciehonning. Lad det stå og trække, mens du skærer banan og chokolade ud i store bidder på ca. 1 cm.
  • Rør nu boghvedemel og den sidste håndfuld havregryn i skålen og slut af med at vende banan og chokoladestykker i.
  • På en varm pande steges klatterne ved middel varme, så de bliver gyldne på begge sider.
Keyword havrekager chokolade, klatkager, madpakke snack, opskrift havrestykker, snacks børn, sunde madpakkeideer, sunde madpakker, sunde snacks

Er dit barn ikke glad for den rustikke tekstur, så blend ingredienserne, evt med bananstykkerne også, sådan at det udelukkende er chokoladestykkerne, der klumper sammen i havrestykket

Jeg håber, du får glæde af den her utroligt nemme og lækre opskrift. Lad mig høre, hvordan den modtages hos jer, klem fra Dorte

Indlæg oprettet 284

4 tanker om “Havrestykker med banan og chokolade • Sunde snacks til madpakken

    1. Ja det vil jeg mene – vi fryser dem ned og luner dem hurtigt i mikrobølgeovnen, og så spiser vi dem straks eller smider dem i madpakken – det er gået fint her 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen