Grillede hapsere med gedeost, dadler og parma

Nemme snacks skal man ikke gå ned på og denne opskrift (hvis man kan kalde det det?!) på parmaskinke med gedeost og dadler svøbt i bacon er begge gode velkomsthapser eller side dishes til grill menuen eller bare for sjov.

Det her er en fantastisk ide til nemme snacks, der kan laves på grillen, men faktisk kan du også nemt lave dem i ovnen, når sæsonen ikke længere er med dig. Ovn og grill giver lige gode resultater og smagen er i top!

Der er sådan set ikke noget specielt eller opfindsomt over hverken gedeost og parma-kombinationen eller de baconsvøbte dadler – det er snacks, som jeg har fået serveret helt tilbage fra barnsben, så jeg skal slet ikke tage æren for dem – jeg giver bare tippet videre, fordi de smager skide godt og det er gået op for mig at det bestemt ikke er alle, som har prøvet dem.

Tip! Du kan klargøre dem i god tid før de skal laves, eksempelvis dagen før, hvilket jo er en ekstra bonus for travle familier, yay!

Det er blot at rulle dem og lægge dem lufttæt på køl og så ellers direkte i ovnen

Sprød parma med smeltende gedeost

Skær enden af din gedeost og skær så nogle gode, aflange chunks. Du bestemmer egentlig selv hvor meget ost du ønsker i din rulle, men jeg plejer at dele rullen i kvarter på langs og så afkorter jeg til en længde der passer til parmaskinken. Du kan i øvrigt også sagtens bruge serranoskinke.

Grill eller bag dem ved høj varme, så de bliver sprøde udenpå og bløde og smeltende indeni.

Dadler i baconsvøb

Metoden er helt den samme, men her har jeg brugt bløde juicy dadler, som stenen er blevet fjernet på før de er rullet i en skive bacon. Vær her opmærksom på at bacon skrumper en del, når de grilles eller bages i ovnen og du kan evn stikke en pind igennem dem imens. Jeg synes ikke det gør noget, at de ender ud med et rustikt og uperfekt look og det er jo mest af alt smagen, som det hele drejer sig om.

Jeg håber, du også nyder de sensommerlige dage vi har fået foræret på det seneste? Selvom det lige nu regner massivt hvor jeg sidder, så har det været en god uge med åben terrassedør, spisning under markisen og sol i ansigtet. Jeg er vild med at efteråret begynder så smukt i år – lad os bare håbe, at det holder ved ♥

Indlæg oprettet 284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen