Min bedste opskrift på snobrød

2015-10-29 22.08.50

Pigerne elsker en gang snobrød med marmelade, og vi har efterhånden fået tillært os nogle tricks til en snobrødssucces. Dem deler jeg selvfølgelig med jer – ikke mindst min bedste opskrift.

Vi startede ud med pinde fra haven, som blev snittet fri for bark, og det er naturligvis også en autentisk og stemningsfuld løsning, men vi oplever desværre, at børns tålmodighed ikke helt stemmer overens med tempoet. Det handler meget muligt for nogle om at give sig hen til projektet, men I kender vist alle til utålmodige 5-årige, og selvsammes forældre, som ender med at være snobrødspassere?!

I år har vi i stedet investeret i et par snobrødspinde med metal-tud, som kan købes i diverse byggemarkeder. Metaltuden bliver varm og bager derfor snobrødet færdigt indefra, hvilket betyder et lidt hurtigere og færdigbagt resultat.

2015-10-29 22.09.24
Haloween 16
Haloween 11

Den bedste opskrift til snobrød

Ingredienser
  

  • 1/2 l liter lunken vand
  • 50 gram gær
  • 4 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 50 gram smør
  • 1 tsk kardemomme
  • 800 gram hvedemel

Sådan gør du
 

  • Start med at opløse gæren i vandet med salt og sukker.
  • Smelt smøret og bland det i den våde blanding.
  • Fordel kardemomme i mel og rør det i blandingen, som til sidst æltes godt sammen.
  • Stil dejen et lunt sted til hævning i minimum en halv time
  • Tag en klump dej og ælt den mellem hænderne før du snor den omkring en snobrødspind og bager den over bålet
Keyword bedste snobrød, opskrift snobrødsdej

Vi laver gerne dejen et par timer i forvejen, og når den så skal i brug æltes den bare let sammen med mel på hænderne, hvorefter den kan snurres på en snobrødspind og bages langsomt. De smager fantastisk med jordbærmarmelade sprøjtet direkte i, ligesom en fransk hotdog. Mums!

Nu er det weekend, og jeg vil smutte over og hente to trætte flagermus, som bliver ellevilde, når de hører, at de skal have risengrød til aftensmad i dag. Nyd din fredag ♥

Indlæg oprettet 284

6 tanker om “Min bedste opskrift på snobrød

  1. De der snobrødspinde, de må da være fantastiske, efter mange år med børn og bål i haven kender jeg alt til den utålmodighed der nemt opstår inden man når så langt at dejen overhovedet kommer på pindene, en god julegaveide, tak for den:)

  2. Hej Dorte,
    Hvor har I mon købt bål-fadet? Og ca. hvor højt og bredt (diameter) er det mon? Det ser pænt ud! 🙂
    Kh Katrine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen