Æblemuffins med sprød mandeltop

glutenfri opskrift - muffins med æble og mandel

Opskrift på lækre glutenfri æblemuffins med sprød mandeltop. Opskriften er nem at gå til og giver 6 lækre muffins.

Dagen inden vi rejste, holdt pigerne en spontan fridag. Jeg havde fået et sygdomsafbud på en stor behandling, så jeg kunne dele arbejdsdagen op med lidt hygge, ture i banken, legeplads og kunder sidst på dagen, hvor de tog over til min mor. Om eftermiddagen bagte vi æblemuffins, som de kunne tage med til mormor, og de blev super gode.

glutenfri opskrift på muffins med æble
muffins glutenfri
glutenfri opskrift på muffins med æble og mandel

Glutenfri æblemuffins med sprød mandeltop

Ret Dessert
Antal 6 stk

Ingredienser
  

  • 85 gram rismel
  • 45 gram boghvedemel
  • 1/2 tsk fint salt
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 1 1/2 tsk kanel
  • 25 gram mandelmel
  • 40 gram rørsukker
  • 50 gram smør
  • 1 1/4 dl mælk
  • 1 stk æg
  • mandelflager

Sådan gør du
 

  • Mel, kanel, salt og bagepulver sigtes i en skål. Mandelmel og sukker tilsættes og blandingen vendes med en ske.
  • I en stor kop smeltes smør, som piskes let med mælk og æg.
  • Æggeblandingen tilsættes melblandingen, som nu vendes indtil dejen er jævn.
  • Skræl et æble og skær i tern på ca 1 cm.
  • Put dej i 6 cupcakeforme (smør dem først med lidt smagsneutral olie) og stik så æblestykker ned i dejen, så de er næsten dækket men ikke rammer bunden.
  • Dæk med det sidste dej og pynt med mandelflager og et drys med rørsukker.
  • Bag dem midt i en forvarmet ovn på 200ºC i 20-25 minutter.
Keyword æble muffins, glutenfri kageopskrift, muffins sprød mandeltop, opskrift muffins med mandel æble

De smager fantastisk frisk fra ovnen, hvor de er rygende varme i midten og sprøde på toppen. Pigerne kunne også lide dem, og det er vel hvad man kalder et kvalitetsstempel?

Jeg har ligget vågen siden kl 4 i morges lokal tid. Min krop synes åbenlyst ikke, det er nat, men jeg håber ikke det smadrer dagen forude. Det gode ved søvnløshed er, at I nu fik denne søde opskrift ♥

Indlæg oprettet 284

En tanke om “Æblemuffins med sprød mandeltop

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen