Diy læderlomme til opladning af din telefon

Her er en DIY på den cool læderlomme til opladning af mobiltelefoner, som jeg viste i sidste uge.

Der er åbenbart mange, som kæmper med opladningsstationerne derude. I hvert fald har jeg fået mange søde og interesserede kommentarer på den lille læderlomme, som jeg viste frem i dette indlæg. Derfor skal I da selvfølgelig få lov til at se, hvordan jeg har lavet den – for det var ret nemt.

DIY læderlomme til mobilopladning

Du skal bruge læder, kuvertklips og en hultang!

Tegn med en blyant denne form af med cirkamålene 40×20 plus flappen med det store hul, som skal være i hvert fald 10 cm.

Klip ud og klip også to aflange stykker på 1×5 cm.

Lav huller, der sidder overfor hinanden. Det gør du ved at folde læderet, så det ligger præcis som ønsket. Nu kan du afmærke og måle af til hullerne.

Tegn en cirkel på top-flappen – hullet skal kunne have plads til din oplader, men samtidig også efterlade en fornuftig kant omkring sig. Klip det så ud!

Tag nogle poseklips (kan købes hos boghandlere) og saml læderlommen ved at sætte klipsen gennem forside og bagside. 

De 2 løse stropper bruges i de nederste huller simpelthen for at sikre, at telefonen ikke glider ud, når den ligger i lommen og lader.

Puha, jeg synes altid det er så svært at beskrive de forskellige trin, uanset hvor simpelt det så er at lave. Jeg håber, det gav mening? Hvis du prøver kræfter med det på et tidspunkt, så del endelig med mig på den ene eller den anden måde – jeg elsker at se jeres versioner af mine opskrifternog DIY’s derude 

Indlæg oprettet 284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen