Få styr på køkkenskufferne i september

Nu skal det være slut med mel og løse gryn i bunden af køkkenskuffen, madpakketingene skal være lige ved hånden og vi skal nemt få overblik over alle vores glas og bøtter med gryn og lignende. Her er udfordringen for september måned klar til mig og til jer.

Nå de damer (og enkelte mænd). Nu kommer en af de mere tunge udfordringer i serien af “Få styr på dit hjem”. Jeg tror mest på succes, hvis man deler sine indsatsområder op i realistiske mundfulde, så jeg laver helt bevidst ikke en total køkkenoprydning, men et fokuseret indsatsområde i stedet.

Siden vi blev færdige med vores køkken sidste år, har vi mere eller mindre accepteret den måde tingene blev placeret i skuffer og skabe. Det skal der gøres noget ved nu, fordi mange af tingene blev ærligt talt bare smidt ind for at få køkkenet igang, og det betyder at visse ting bare slet ikke fungerer optimalt. Vi har også et lille hængeparti med nogle glassider, som skal monteres i nogle af skufferne, sådan at tingene ikke falder ud, når vi åbner dem, så den opgave satser jeg på at få løst samtidig med månedens udfordring.

Jeg har valgt en fokus på gryn, kiks, pasta, konserves og lignende. Det flyder og roder og jeg mangler praktisk organisering af det. Samtidig er jeg sikker på, at jeg har dobbelt op på flere varer, ligesom nogle sikkert er udløbet. Skal du med på vognen og få styr på det også mon?

Her er beviserne for, hvor meget jeg trænger til udfordringen – it ain’t pretty I tell’ya!

Sådan vil jeg rydde ud i mine køkkenskuffer

Aller først gør jeg op med mig selv, hvilket resultat jeg ønsker – og hvordan resultatet skal hjælpe mig fremover. Jeg vil for eksempel gerne opleve, at det er nemmere at lave madpakker i dagligdagen og så vil jeg gerne have et bedre overblik over mine gryn, pastaer og lignende.

Sådan vil jeg gå til opgaven:

  • På spisebordet vil jeg stille alt i gryn, mel, pasta og konserves for at få et overblik over det
  • Jeg sorterer fra, hvad der har en overskredet dato
  • Jeg samler dobbeltgængere, som stadig er brugbare
  • Jeg finder frem alle mine beholdere og får overblik over, hvad jeg mangler
  • Jeg vil skabe system i skufferne og skabene, så gryn, mel m.v. har en mere funktionel plads fremover

Jeg følger hovedreglerne i KonMari-metoden (læs mere om metoden her), hvor jeg mærker efter om tingen har en værdifuld funktion og er noget, jeg bruger og har lyst til at beholde – med andre ord; der sorteres med hård hånd!

Hop med på vognen og læs “reglerne” til “Få styr på dit hjem i 2017”

Jeg vender tilbage meget snart med en melding om, hvordan det gik med min udfordring i sidste måned – du ved den med Bullet Journal. Du gætter aldrig, om jeg er blevet glad for det, vel? God arbejdslyst til dig, kram Dorte 

Indlæg oprettet 284

2 tanker om “Få styr på køkkenskufferne i september

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen