Tøm køleskabet: Orientalsk risret med røgede blomkål

Kan man sige højt til vennerne, at man jævnligt serverer Knorr-retter for familien? Og hvad er egentlig bæredygtighed i et hverdagskøkken? Her får du et super nemt hverdagshack med en Knorr-ret og en top lækker opskrift på blomkål a la chickenwings med en røget barbecuesmag. Ja, der er faktisk utrolig meget i vente her ♥

Hvis du har læst med hos mig i længere tid, vil du også allerede være bekendt med mine tidligere samarbejder med Knorr. En veninde spurgte mig forleden “bruger du virkelig Knorr derhjemme? Jeg forbinder det bare slet ikke med god mad…”. Det er sjovt, men jeg bliver faktisk oprigtigt ærgerlig, når jeg hører den slags. Jeg har mange gange været med bag Knorrs arbejde for at producere med omtanke, men også i køkkenet, hvor kokke står bag udviklingen af deres mange produkter. Hvorfor hænger det dårlige omdømme ved i sådan en grad mon?

Hvad er bæredygtighed egentlig?

Faktum er, at tørrede fødevarer er spækket med antioxidanter og næring, som er blevet indkapslet – ikke anderledes end kaffe, krydderier, rosiner og tomatpuré, som vi gladeligt benytter os af i vores daglige madlavningsrutiner. At Knorr kommer i en box med pulveriserede ingredienser betyder derfor ikke, at det er syntetisk eller usundt.

95% af de grøntsager, Knorr anvender i deres produkter, er bæredygtige, og de arbejder målrettet efter at lande på 100%.

Et andet faktum er, at transport af friske fødevarer bestemt ikke er at foretrække, hvis vi skal se med alvor på de store klimaudfordringer, som vi står globalt overfor. Netop derfor har Knorr, som en af verdens store fødevareproducenter, taget et ansvar i deres produktionsled – et arbejde som de påbegyndte længe før nogen af talte om bæredygtighed. Det gør de bl.a. ved at sikre, at mange fødevarer kan transporteres på en gang, netop fordi de er komprimeret til tørvarer. Dertil gør Knorr en stor indsats for at opfordre os alle til, at vi ude i hjemmene bliver bedre til at lave Knorr-retter med mindre brug af kød, og ved at få opbrugt de friske, lokale råvarer, som vi allerede ligger inde med. Godt budskab synes jeg – vigtigt budskab!

Læs mere om Knorr’s bæredygtige rejse på deres website – den er spændende og absolut værd at kende til!

Blomkål a la chickenwings med røgsmag

Ret Forret, Tilbehør

Ingredienser
  

  • 125 gram blomkål i små buketter
  • 1/2 dl majsmel
  • 1/2 dl kikærtemel
  • 1/4 tsk hvidløgspulver
  • 1/2 tsk løgpulver
  • 1/2 tsk røget paprika
  • 1/2 tsk salt
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 1/4 dl ahornsirup
  • 1/4 dl vand

Sådan gør du
 

  • Skær blomkål ud i mindre bidder på 1-2 cm i størrelse. Hæld dem i en skål sammen med alle de tørre ingredienser og brug hænderne til at røre rundt, så krydderierne fordeles godt.
  • Hæld nu de våde ingredienser i og brug igen hænderne til at få blomkålene dækket godt.
  • På en brandvarm pande med varm, smagsneutral olie friteres blomkålene nu. Tilsæt løbende mere olie, hvis du synes, det går i stå og lad dem blive gyldne før de tages af panden igen og er klar til at blive nydt
Keyword blomkål a la hotwings, blomkåls snack, kødfri tilbehør, opskrifter med blomkål

Tip! Blomkålene smager fantastisk som en snack også, så lav dem også som hapsere til ungerne eller gæster, der ankommer til en festlig lejlighed.

En af de ting, jeg ofte tyr til herhjemme, det er færdigretter, som jeg oftest tilføjer lidt ekstra til. For mig handler en god hverdag ikke kun om mad lavet helt fra bunden, men i langt højere grad om, at vi er i godt humør omkring de spidsbelastede tidspunkter på døgnet. Så længe kvaliteten af færdigretterne er i orden, så fejler den løsning absolut ingenting. Tværtimod beriger den mig med mere overskud, fordi jeg “bare” kan hælde indholdet fra en pose op på en pande.

Knorr Hack: Orientalsk Risret uden kød

Det skal du bruge:

1 dinner kit, Knorr Orientalsk Risret
Hummus med søde kartofler (eller en færdigkøbt)
Grøntsager fra grøntsagsskuffen

Jugurt naturel
Blomkål a la chickenwings med røgsmag

Som du sikkert ved, meal prepper jeg stort set altid, og for mig betyder det, at jeg ofte har grøntsager på køl, som er klar til brug. Herved kan jeg hurtigt tilsætte ekstra grønt til en nem ret, og det er præcis, hvad jeg har gjort her, hvor jeg har lavet et kødfrit food hack på Knorr’s orientalske risret. Her er hvad jeg har gjort:

1/ I en stor stegepande hældes Knorr krydderi- og grøntsagsblanding i 600 ml vand samt posen med ris, som medfølger i kittet
2/ Yderligere tilsættes 1 dl knoldselleri i små tern
3/ Ved fuldt blus røres til det når kogepunktet – bliv ved panden og rør jævnligt mens vandet fordamper fra retten
4/ Når der næsten ikke er væske tilbage tilsættes gulerodsstykker og squash i tern (andet grønt dur også selvfølgelig)
5/ Vend retten rundt og tag den af varmen ca 1 minut senere

Servér etten med en god skefuld hummus med sød kartoffel, de røgede blomkål, en skefuld jugurt naturel, lidt limesaft og finthakket forårsløg på toppen

Du må give mig ret i, at den her servering ser ud af langt mere, end du lige har læst dig til – det behøver slet ikke være hverken svært eller kedeligt, at få et lækkert måltid mad på bordet – med Knorr, og med friske grøntsager og uden kød ♥

Indlæg oprettet 284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen