Asiatisk peanutsauce som dressing vietnamesiske forårsruller, grøntsagsstave m.v.

I dag deler jeg endnu en simpel opskrift. En asiatisk peanutsauce er genial at have på lager, først og fremmest fordi den smager godt, dernæst fordi den kan bruges som dressing eller tilbehør til stort set alt lige fra grøntsagsstave, bowls, vietnamesiske forårsruller, spicy retter med ris… stop mig her, jeg kunne sagtens fortsætte.

Jeg elsker at have smagsgivere på lager, fordi det gør grøntsags-spisning meget mere fornøjelig. Jeg har mange gange lavet denne thai dressing til mine salater, men hvor den er let og frisk, så er en asiatisk peanutsauce mere fyldig og mættende. De 2 kan sagtens kombineres i samme ret, men går altså også fint hver for sig.

Jeg opbevarer min peanutsauce i et tomt peanutbutterglas fra Urtekram. Det er et dejligt stort glas, som ikke har print på låget, så det er nemt at skrive på det med en posca-tusch. Jeg har den selvfølgelig på køl, ligesom jeg har skoldet glasset inden for at sikre, at den holder sig. Jeg har i øvrigt lavet en dobbelt-portion, fordi jeg har et lasteligt forhold til peanutbutter!

Se hvordan du ruller rispapir til vietnamesiske foråsruller

Opskrift asiatisk peanutsauce (dressing)

Tilberedelsestid ialt 10 min

3-4 spsk peanutbutter (jeg foretrækker crunchy)
2,5 spsk soja sauce
1/2 dl vand
1 knivspids tørret citrongræs (kan udelades)
Saften fra 1/2 citron

Ingredienserne røres godt sammen i en røreskål. Selvom det virker lidt håbløst til at begynde med skal du ikke bekymre dig. Det skal nok samle sig og blive lækkert.

I forhold til konsistens, så er det jo en smagssag. Ønsker du din løsere, tilsætter du blot mere væske – enten citronsaft, soja eller vand alt efter, hvad dine smagsløg guider dig til ved en tilsmagning.

Er jeg mon den eneste, som helt vildt elsker peanutbutter? Det er sjovt nok en ting, jeg først har lært at spise indenfor det sidste års tid ♥

Indlæg oprettet 284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen