Opskrift på en sommerfrisk myntesirup

Opskrift på hjemmelavet myntesirup til mojitos

Her får du en opskrift på en forfriskende myntesirup – en opskrift, som nemt kan konverteres til andre smagsvarianter, men denne er god til alt lige fra desserter, læskedrikke og Mojitos.

En af mine to do’s i maj er at lave en myntesirup, og nu sætter jeg lige et smagfuldt flueben ved den opgave. Jeg har aldrig rigtig dyrket det med sirupper, men jeg synes oftere og oftere, at jeg mangler en sirup til at tilføre smag i mine desserter, smoothies og drinks. Der er nu noget hyggeligt over de hjemmelavede sager i patentlågsglas – det giver lige det der ekstra til oplevelsen, når man er født æstetiker, og hvis du er til det også, så skal du altså prøve kræfter med min opskrift.

Det er nemt at lave denne sirup og du kan nemt fjerne mynte og erstatte med noget andet, f.eks. rabarber. Jeg har spekuleret på om solbær og lidt lakrids kunne blive til en god sirup også, men det har jeg endnu til gode at prøve af.

Prøv også at lave denne lækre jordbærsirup, som er perfekt til grød, pandekager og milkshakes

Opskrift på forfriskende myntesirup

Glem ikke at varm sukker bliver meget varm, så ikke noget med lige at stikke fingeren ned og mærke!
Ret Dessert
Antal 1 glas

Ingredienser
  

  • 250 gram rørsukker
  • 2 dl vand
  • 1 bundt friske mynteblade

Sådan gør du
 

  • Myntebladene rives af stænglerne og lægges i en kasserolle med vand og sukker. Bring det til kogepunktet, og lad det derefter simre til massen tykner. Det er vigtigt, at du bliver ved gryden og rører regelmæssigt. Når du slukker for blusset, må siruppen gerne føles lidt tyndere end du egentlig forestiller dig som resultatet, da den tykner lidt op under afkøling også. Si den færdige sirup for at få bladene sorteret fra, og lad den så stå til langsom nedkøling.
Keyword hjemmelavet myntesirup, myntesirup, opskrift frisk myntesirup, opskrift på sirup med mynte, sommeropskrifter
opskrift myntesirup saft

Her har jeg blandet en læskende saft med 2 tsk. sirup, 4 isterninger og vand. En skive citron havde ikke været dårligt, ligesom danskvand i stedet for postevand tilfører noget ekstra til drikken. Siruppen er god til rigtig mange ting, men jeg vil især anbefale den til: 

Kunne du lide opskriften og bliver du glad for at lave den, så del gerne resultatet med mig ved at tagge mig på Instagram (@dortebak.dk). Kærligst Dorte ♥

Indlæg oprettet 284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen