Jeg har selvfølgelig ikke svaret på alt, men jeg har nogle erfaringer, som du måske kan bruge til noget. Her deler jeg mine tips til hvordan du får succes med din livsstilsændring, så du bliver sundere og mere glad for dig selv.
Vejen til en succesfuld livsstilsændring er belagt med flere forskellige udfordringer. Først og fremmest skal du finde din rette motivation, men dernæst er mit bedste råd til dig:
Hold det simpelt og planlæg! Hvis du gaber over for mange ting på en gang, introducerer for mange nye ingredienser og vaner, så bliver det et alt for stort projekt, som din hverdag højst sandsynligt ikke kan klare i mere end et par uger.
Sådan holder jeg det simpelt:
- Udvælg 2-3 basis grøntsager til ugen, der kommer, og prep dem. Jeg foretrækker broccoli, knoldselleri, blomkål, spidskål, persillerod, gulerod, sød kartoffel og squash.
- Forbered grøntsagerne, så de er klar til salaten eller panden, når du hurtigt skal diske et måltid sammen. Skræl, skær ud, riv på mandolinjernet eller bag dem end i ovnen.
Herved sparer du først og fremmest en masse tid i hverdagen, fordi du kan tage tingene direkte i brug til ugens retter, men du får også nemmere ved at overholde dine egne løfter, fordi tingene er lige ved hånden.
En uges meal prep hos mig kunne se sådan ud
Spidskål revet tyndt på mandolinjernet og opbevaret i en plastikbøtte.
- Super lækkert og mættende i salater
- Blandet med pesto som en slags “pasta”
- Nemt at smide på panden til forskellige retter
Gulerod og persillerod bagt i ovnen og opbevaret i en plastikbøtte
- Snup et par skefulde og varm dem i microovnen som tilbehør til dit måltid
- Varm det op i mikrobølgeovnen og mos det med lidt mælk og olie, så har du en lækker mos til for eksempel kylling
- Smid en håndfuld på en varm pande med olie og rist det af mens du laver et spejlæg ved siden af
Hakkede forårsløg
- Til salater
- Til omelet og rørær
- Til sunde vafler med andet tilbehør
Appelsinbåde
Jeg hader simpelthen at skrælle appelsiner og andre citrusfrugter, men jeg elsker at spise dem. Hvis jeg skal få spist af den slags, så skal det ligge klar til at hapse af, når dagen er travl, så jeg ynder at lave en position til et par dage, som ligger forrest i grøntsagsskuffen.
Pære og æble-kompot
Lige for tiden er jeg glad for at have en lille portion æble og pærekompot stående på køl til min morgenmad, som kan være skyr eller chiagrød.
Chiagrød
Min absolut foretrukne morgenmad for tiden er chiagrød, og jeg laver gerne en større portion, så der er til et par dage. Jeg smider en lille skefuld kompot påsammen med lidt weekendgranola, peanutbutter, kakifrugt, kakaonibs eller andet godt.
Her er 3 opskrifter på chiagrød – vælg nummer 3 som basisgrød, hvis du vil lave til flere dage, så kan du nemt ændre i smag og udseende fra dag til dag. Den med kakao bruger jeg nogle gange som en aften-snack eller “dessert”
Jeg ved, I sidder flere derude, som ligesom jeg prøver at holde jer på måtten i forhold til en sundere livsstil, men husk nu, at vi også skal være mennesker – jeg holder faktisk “weekend” både fredag og lørdag, og så går jeg ombord på velvære-skibet igen søndag til og med fredag eftermiddag. Det fungerer super godt for mig – det er realistisk og bygger ikke på “altid- og aldrig-regler” ♥