Glutenfri opskrift på klassiske jødekager

Nu er vi altså så tæt på juleaften, at det er tid til at få bagt diverse småkager og lavet konfekt. Her har I en rigtig klassiker, nemlig jødekager, hvor jeg deler min glutenfri opskrift med jer.

Der er visse ting, som altid skal være en del af julen, hvis den skal føles rigtig. En af de ting er, for mig personligt, Jødekager. Jeg har i min kogebog en kopi af den opskrift, som min mor har bagt efter i årevis, men jeg har gjort det til mit mål at dokumentere mine glutenfri varianter af originale opskrifter, og derfor får I denne opskrift på glutenfri Jødekager. 

Klassiske jødekager {Glutenfri opskrift}
Klassiske jødekager {Glutenfri opskrift}

opskrift – glutenfri Jødekager

250 gram glutenfri universalmix fra Urtekram
140 gram sukker
1/2 tsk. hjortetaksalt
200 gram blødt smør
2 æggeblommer
2 spsk. piskefløde

Til pynt: 1 æg, kanel og sukker

Bland mel og hjortetaksalt sammen med sukkeret og tilsæt så smørret. Du skal bruge kniven til at hakke smørret sammen med melblandingen og på sigt også tage din hænder i brug for at få klumperne masseret godt ud. Når du ikke synes, du kan samle dejen mere tilsættes æggeblommen, som først skal være rørt sammen med fløden. Fortsæt nu med hænderne at samle dejen til en sammenhængende dej.

Før udrulning skal dejen hvile køligt. Det behøver ikke være i køleskabet, men det skal være køligt nok til at den sætter sig en smule. Lad den hvile mindst 1 time*.

Rul dejen ud på et bord og brug gerne lidt mel både på kagerullen og på bordet. Rul ud til ca. 3 mm tykkelse og udstik småkager, som lægges på en bageplade med bagepapir. Når alle småkagern er klar til bagning pensles de med et sammenpiske æg og drysses med kanelsukker.

Bag småkagerne på næstnederste rille i ovnen ved 200ºC. De skal kun have omkring 6-8 minutter, så hold skarpt øje med dem. De er færdige, når de er smukt gyldne.

* Du kan også lægge dejen i en pose og fryse den ned. Tag den så bare ud dagen før bagning.

Der bliver omkring 100 småkager ud af denne portion. Den glutenfri melblanding fra Urtekram hedder Glutenfri Universalmix og kan blandt andet købes i Kvickly og Lidl, men også i flere helsekostforretninger.

Indlæg oprettet 284

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen