Start med at opløse gær i lunken vand. Mens den opløses i en lille skål blandes alle de tørre ingredienser i en bageskål. Når de tørre ingredienser af blandet grundigt sammen og gæren er opløst i vandet hældes det hele sammen.
Nu skal dejen røres sammen og du skal røre luft ind i den. Det er optimalt at bruge en røremaskine, så du kan sætte den til at røre i 5-10 minutter med en dejkrog, men du kan også vælge at bruge din elpisker med dejkroge – så får du stærke arme, ha ha.
Når dejen er rørt luftig skrabes kanterne ned og dejen stilles til hævning med et klæde over i 1 1/2 time.
Tænd ovnen på 190 grader.
Smør nu nogle forme med lidt olie og flyt dej over i hver form med en ske. De vil hæve en smule i ovnen, så fyld dem ikke helt op til kanten.
Bollerne bages 30 min midt i ovnen og køles helt ned, før de nydes med lidt smør og dit foretrukne pålæg.