Slå ægget ud i en skål. Si bagepulver over og rør grundigt, så det ikke klumper. Tilsæt vanillepulver og farin og rør igen grundigt.
Tilsæt mel og rør til en fuldstændig jævn dej før du tilsætter mælk og rører sammen.
Lad dejen hvile i 5-10 minutter, så melet kan suge væsken til sig.
Oplever du dejen for tyk efter hviletiden, kan du tilsætte en anelse vand, men pas på, fordi dejen skal være tyk nok til at sætte sig omkring dine hyldeblomster.
I en stor gryde varmes olien til den er sydende varm.
Hold på stilken af din hyldeblomsthat og dyp den i dejen og løft den straks meget forsigtigt over i gryden. Lav blot 1 ad gangen, hvis du synes, det er svært at holde styr på, og brug en hulske til at løfte den op ad gryden igen, når den er svulmet sprødt op og har en dyb gylden farve.
Læg de friterede hyldeblomster på et stykke køkkenrulle, så de kan køle af og affedte lidt, og server derefter med et drys af flormelis over. Mmm mums, de er så gode.