Pisk smør og sukker helt cremet og tilsæt dernæst æg og blommer lidt ad gangen.
Riv skallen af en citron i dejen og pisk sammen med rom og fløde.
Natron røres i dejen, hvorefter melet sigtes over i små portioner, der løbende vendes i dejen med en dejskraber. Når der er bare en smule mel tilbage hældes dejen ud på et bord hvor det sidste mel arbejdes ind.
Form dejen til en kugle og gør klar til udrulning. (Du kan også lægge den i en plastikpose og fryde den end eller blot gemme den på køl, husk blot at den skal finde stuetemperatur før du så kan arbejde videre med den).
Skær en klump dej og rul den ud på et et let meldækket bord. Jeg ruller ud til omkring 4-5mm tykkelse, men du kan altså også vælge at rulle dem tyndere end det. Med en klejnespore riller du nu lange strimler, og gentager på den anden led, så du får harlekintern. Ril også i midten af hver tern og vrid så den ene spids gennem hullet.
Når alle dine klejner er vredet og klar, opvarmes palmin til sydende varmt og klejnerne koges 6-8 ad gangen i en gryde. Du skal blive ved gryden og holde øje med klejnernes farve, da det går hurtigt. Brug en hul ske til at fiske dem op med, så snart farven er lys brun – fra lys brun til brændt går nemlig ret stærkt. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.