Go Back

Opskrift på syltet græskar

Ingredienser
  

  • 300 gram græskarkød
  • 100 gram kokossukker
  • 200 gram rørsukker
  • 3 spsk ahornsirup
  • 1 stk vanillestang
  • 3 dl vand
  • 3 dl lagereddike

Sådan gør du
 

  • Skær græskarkødet ud i større stykker. Jeg lader dem være ret ujævne og rustikke i det, men det bestemmer du selv. Kog en kedel vand og overhæld kødet med det kogende vand – det skal hældes fra med det samme, hvorefter du koger endnu en kedelfuld vand. Når du denne gang hælder det over græskaret, skal det stå overdækket af kogende vand, indtil vandet er kølet helt af.
  • I en gryde blandes vand og lagereddike med de øvrige ingredienser. Hæld vandet fra græskarkødet og hæld kødet i gryden. Det skal koge i ca. 30 minutter, eller til du kan se, græskaret er klart. Herefter hældes alt fra gryden på glas, hvor det skal trække i minimum 4 dage, før det er klar til at blive nydt til enten en isdessert, ovenpå leverpostejsmaden eller som tilbehør til et godt stykke kød med skysauce.